For udlændinge kan det virke besynderligt, at danskere hænger deres nationale flag på juletræet.

Denne form for pynt hører til i gruppen af "national julepynt", som blev vældig populær i midten af 1800-årene - ikke mindst efter 1864. Fra denne periode stammer også en del former for julepynt, der har et vist krigerisk præg: fx  trompeter og trommer.  Et eksempel på, at denne særlige form for nationale stemning var en del af julen, findes også i "Højt fra træets grønne top", hvor den lille Henrik skal være fenrik, og hvor fx trommer også nævnes.

Et andet eksempel er det ældst bevarede danske kræmmerhus, der er fra 1866. Her er motivet hverken nisser, engle eller lignende - det er "Den Tapre Landsoldat" med bøgekvisten.

Fugleneg m.m.

Omkring 1700-tallet var det skik og brug på landet, at man hængte høstens sidste store neg op på en stang som et tegn på julens komme. I byerne går skikken tilbage til 1800-tallet og har siden hørt til de populære juletraditioner som udtryk for, at også fuglene skulle have deres eget julegilde.

Julebuk

Person, der i ældre tid optrådte forklædt som buk ved juletidens sammenkomster, hvor han på godmodig vis skræmte børnene og gjorde løjer.... I moderne forstand er julebukken en halmfigur, der er bundet, så den lignet en gedebuk med lange horn. Den bruges til pynt, og er "indvandret" fra Sverige i tiden omkring og efter 2. verdenskrig

Juleevangeliet

Lukas evangeliet kapitel 2, vers 1-14, der beretter om Jesu fødsel og er teksten 25. december. Beretningen om Jesu fødsel findes også i Mattæus evangeliet kapitel 1, der tillige i kapitel fortæller om de vise mænd fra Østerland.

Glögg

Glögg er, således som ö´et antyder, en drik, der har sit ophav i Sverige. Glögg er blevet en del af den danske jul fra tiden omkring Anden Verdenskrig, hvor der importeredes en del svenske juletraditioner. Lucia, halmjulebukken, julestjernen og julestagerne med 7 lys er nogle af de andre.

Glögg betyder egentlig en "glödgad" - dvs. "afbrændt" drik, og har sit udspring i de forskellige former for toddyer o.lign. som var populære i 1800-årenes borgerlige miljøer.

Honningkager

Honningkager var en særlig delikatesse i 1800-årene. Absolut kun noget, man kunne regne med at få til højtiderne, hvorved forbindelsen til julen opstår.

Ideen med at sætte glansbilleder med julemotiv på honningkager stammer fra midten af 1800-årene.

Hvid jul

Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt, at mere end 90% af Danmark er dækket af sne d. 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne og eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en ½ cm. Julesneen eller noget af julesneen kan godt være faldet op til mange dage i forvejen.Med denne definition af hvid jul har der kun været 7 tilfælde i dette århundrede i Danmark, og der går således statistisk set i gennemsnit 14 år imellem de hvide jul. De 7 landsdækkende hvide jul i dette århundrede indtil nu er i årene:

1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981 og 1995

Chancen for en landsdækkende hvid jul er således i al almindelighed kun 7%. I 2 ud af 3 tilfælde eller i 67% af tilfældene er Julen d. 24/12 sidst på eftermiddagen grå og mild. I de resterende tilfælde, ca. 25%, forekommer flere forskellige overgangsformer mellem den landsdækkende hvide jul og den grå, milde jul. F. eks. kan vejret juleaften være gråt og mildt over de sydlige egne af landet, mens der er frost og sne over de nordlige egne, eller f. eks., som i 1996, hvor det var frostvejr og ingen sne overhovedet om aftenen d. 24/12.

Kilde : Danmarks Meteorologiske Institut

 

Mistelten

I Storbritannien og USA er det en almindelig tradition, at man i hjemmene fra juleaften og til helligtrekongersaften hænger en gren af misteltenen op et eller andet sted, hvor man kan gå hen og stille sig op under den, eller hvor man ikke kan undgå at komme til at gå eller stå under den. Hvis en pige - ung som gammel - med vilje eller tilfældigt kommer til at stå bare et øjeblik under misteltenen, har enhver ung som gammel mand lov til at kysse pigen. Ikke bare på kinden, men på munden.
Traditionen er dukket op i enkelte danske hjem siden de sidste årtier af 1800-tallet, hvor den angelsaksiske påvirkning af den danske jul satte ind, ført an af Father Christmas og Santa Claus.
Misteltenen er imidlertid yderst sjælden i Danmark i vor tid. Inden for de sidste 100 år er den langsomt blevet udryddet som vildtvoksende plante. Der er nu så få tilbage, at de er fredede. Den findes dog i enkelte private haver.
 

 

 

Julegaver

Skikken at skænke julegaver har været almindelig siden vikingetiden. Gaver i form af legetøj vandt indpas i det bedre borgerskab før juletræet. Datidens yndede legetøj var: bolden, trolden i æsken, toppen, nøddeknækkeren og dukken.

Først ind i 1800-tallet begyndte man at  pakke gaverne ind. Andre hængte dem på juletræet eller satte gaverne uindpakkede på et bord eller under træet.

Julekalendere 

De første danske julekalendere blev lavet i 1932 eller 1933 på et kunstforlag i København efter tysk forbillede.

Samtidig kunne man også købe engelsk producerede julekalendere i et plan med billeder af Santa Claus, trommer, gyngeheste, juletræer mv.  bag de 24 låger. I 1962 begyndte Danmarks Radio at lave Børnenes Julekalender, som i 1977 blev til Børnenes U-landskalender. 

Juleknas

Jul og juleknas hører naturligvis sammen nu til dags, men man bør huske på, at tidligere var mange af de lækkerier, som i vore dage kan købes året rundt, forbeholdt julen. Det var den eneste tid på året, hvor man kunne tillade sig at bruge pengene på sådanne luksusvarer.

Julenisser

Julenissen er et overnaturligt væsen, som stammer helt tilbage fra vikingetiden. Dette væsen blev også kaldt for gårdboen. Nissen blev betragtet som en slags maskot. Hvis han blev behandlet godt, passede han godt på hus og hjem, men hvis noget gik ham imod, lev han  ondskabsfuld og hævnede sig. Han var oprindelig en lille, gammel mand med skæg klædt i grå bukser og grå trøje med rød tophue og røde strømper i sorte træsko.

Julelandskab

Julekrybben, som er en model af sceneriet omkring Jesu fødsel, anskueliggør på denne måde Juleevangeliet. Julekrybben er en katolsk tradition mens juletræet høre hjemme i de protestantiske lande.

Fra 1700-tallet findes julekrybber skåret, malet og modelleret af folk i alle befolkningslag. Især Italien, Tyrol og Bayern er kendt for sine smukke julekrybber. Først i 1900-tallet bliver julekrybben udbredt i det nordlige Europa.

Julekrybbe

Fremstilling med dukker, undertiden i legemsstørrelse, af stalden i Betlehem med Maria og Barnet, Josef, hyrderne og staldens dyr. Bruges især i katolske lande, både i kirker og hjem. Ifølge traditionen er skikken opfundet af Frans af Assisi.

Julelys

Ingen jul uden lys. Siden kristendommens indførelse i Norden har lys- og først tællerpråse, siden voks- og stearinlys - fulgt julen. En tællerprås blev lavet af smeltet tælle (som regel fårefedt) men de gav ikke meget lys fra sig og lugtede nærmest af stegt får. I 1825 blev stearinlyset opfundet i Frankrig og er fremstillet i Danmark siden 1843 som  afløser for vokslys og lyspinde.

Julemad

Man mener, at grisen allerede i vikingetiden blev serveret som fest-ret i julen. Sidst i november (slagtemåneden) blev svinene drevet hjem fra skovene, hvor de havde spist sig fede. Juleaften fik man som regel friskkogt skinke eller flæskesteg, men inden maden kom på bordet, blev svinehovedet båret ind - festlig dekoreret. Desuden fik man bl.a. medisterpølse og blodpølse. I 1800-tallet fik grisen konkurrence, for samtidig med udbredelsen af juletræet, julenisserne og julegaverne bredte skikken at spise gås sig. Det var dog kun borgerne i byerne, der spiste gås juleaften, på landet holdt man fast ved grisen - eller ofrede en and på sig selv.

I slutningen af 1800-tallet begyndte imidlertid et tredje stykke fjerkræ at indfinde sig - nemlig kalkunen..

Risengrøds traditionen stammer fra 1800-tallet da det blev muligt for almindelige borgere at købe risengryn. Ca. år 1900 kom der en ny variation af grøden - nemlig ris á lámande (ris med mandler).

Siden 1600-tallet har æbleskiver været en delikatesse, som ikke kun hørt til julen. Oprindelig tog man en skive af et æble, som man dyppede i en dej og bagte eller kogte i smør. Senere blev det almindeligt at stege æbleskiver, som vi kender i dag.

Ris á lámande

Ris á lámande er - navnet til trods - en helt igennem dansk ret. Ris á lámande blev opfundet omkring århundredskiftet, nogenlunde samtidig med, at risengrøden begynder at blive mere almindelig. Tidligere var risengrøden en temmelig eksklusiv form for grød, da der jo bruges forholdsvis kostbare ingredienser: ris - en importeret vare, sødmælk samt smør, sukker og kanel til at komme ovenpå, hvis det skal være "rigtigt". Noget tyder i øvrigt på, at ris á lámande får et særligt skub fremad i tiden umiddelbart efter Anden Verdenskrig.

Æbleskiver

Æbleskiver hørte til bondesamfundets godter. Mange steder fik karle og piger et bestemt antal til fortæring i julen, hvilket regnedes som en stor delikatesse. Æbleskiver var en form for bagværk, der tidligere var meget populært, da "skiverne" jo kan bages uden brug komfur. Før komfurets tid var småkager, sandkager mm. stort set ukendte, og juletidens største lækkerier var derfor bl.a. æbleskiver og klejner, der som bekendt koges i fedt, og heller ikke er komfurkrævende.

Julemanden

Skikkelse, der bringer julegaver til børnene. Stammer fra en katolsk forestilling om, at børnenes helgen Skt. Nikolaus (Santa Claus) på sin helgendag 6. december bringer gaver til artige børn, mens de vanartede får smæk af hans ledsager (tysk: Knecht Ruprecht, fransk: Pére Fouettard).

Julemandens røde dragt er Nikolaus' bispekåbe; hans rensdyrslæde, vinterlige baggrund og bolig på Nordpolen er moderne tilføjelser og skal stamme fra de borgerlige miljøers "julebøger" og lign. for børn. I "Julemandens Bog" af Louis Moe - fra 1898 - lader forfatteren ham bo så langt mod Nord, at end ikke Fridtjof Nansen har set røgen fra hans hus. Det er her vi første gang møder den Jule-mandsfigur vi kender i dag - altså at han bor på Nordpolen og laver legetøj hele året. Den "Gamle Jul" der optræder i "Peters Jul" fra 1866 er en lidt anden type. Han kommer heller ikke med overraskelsesgaver i form af legesager, men med selve juleglæden, eller "julestemningen", som vi nok ville kalde det i dag.I mange lande kommer Nikolaus stadig 6. december; men julemandens virke falder ellers juleaften eller -nat. Kendes i Danmark først fra midten af 19. årh. og blev her i nogen grad blandet sammen med julenissen.

Julemærke

Særligt mærke, som klæbes på postforsendelser ved juletid; indtægten ved salget går til velgørende formål, i Danmark til oprettelse og drift af julemærkehjem. Julemærkehjemmene er ikke kun for svage børn, men også for vanskelige børn. Børn der har behov for at komme væk hjemmefra og overvægtige børn der har behov for at tabe sig.  

Ideen skyldes den danske postmester Einar Holbøll og har siden 1904, da mærket indførtes i Danmark, bredt sig til mange andre lande, bl.a. USA. Julemærker er blevet et eftersøgt samlerobjekt, der for de ældstes vedkommende betinger høje priser. Julemærkesamlerne har egen forening, Danmarks Julemærkesamler Forening.

Julepynt

I begyndelsen af 1800-tallet blev julen en borgerlig idyl - blandet med kristendom og nationalfølelse.

Efter krigen i 1850 og 1864 blev julen DANSK. Dannebrogsflag, julehjerter og kræmmerhuse blev kippet i rødt og hvidt papir. I slutningen af 1980'erne er det stadigvæk de danske farver rød/hvid, som er de dominerende i julepynt

Kalenderlys

Kalenderlyset hører til den række af nye juletraditioner, der er blevet udbredt efter Anden verdenskrig. De første fabriks-kalender lys kunne man købe allerede under besættelsen, nemlig fra 1942.

Der er dog mange vidnesbyrd om, at der tidligere eksisterede forskellige, mere "folkelige" former for kalenderlys, af den hjemmelavede slags. Man kunne jo selv meget let tegne streger på et almindeligt lys.

Marcipan

Marcipan er et lækkeri, som har været kendt i Europa fra begyndelsen af middelalderen. Oprindeligt kommer marcipanen fra mellemøsten, hvor perserne fremstillede en klæbrig dej af sukker og mandler - kaldet mautapan -  fra en gang i 600-700 årene. Fra 1909 er der blevet produceret marcipan i Danmark på Odense marcipanfabrik.

Før den tid kunne lokale bagere o. lign. fremstille massen, og fx give den særlige faconer ved hjælp af forme i træ. Men også private lavede marcipan selv. Her på Arkivets Julesider bringer vi en opskrift på marcipan, som stammer fra Kattrup gods, og som sandsynligvis har været brugt i 1700-årene. 

Nisser

Nisser er både meget  gamle og meget nye. Som særlig "julefigur" har nissen ikke meget mere end 170 år på bagen. De først kendte "julenisser" var nisser klippet i papir, som blev anvendt ved danske kunstneres julefest i Rom til julen 1836/37. her kendes det første eksempel på, at nisser holder jul og opfører sig "julenisseagtigt".

Bondesamfundets nisse var langt mere tvetydig og har sandsynligvis rødder tilbage til førkristne forestillinger om stedvætter, der under visse omstændigheder kunne bistå mennesker i deres arbejde.

"Peters Jul"

De fleste danskere kan citere de første linjer eller vers af "Peters Jul": Jeg glæder mig i denne tid.... etc.  "Peters Jul" er en af Danmarks første julebøger og udkom første gang i 1866. Den er skrevet af Johan Krohn, hvis bror Pietro, havde fremstillet illustrationerne til den oprindelige udgave. I den første udgave var bogens format udskåret efter forsidetegningen, der forestillede Den første udgave var udskåret efter forsidetegningen - "Den Gamle Julefar". Denne figur adskiller sig fra senere "julemænd" ved ikke at bringe gaver. "Den Gamle Jul" kommer i stedet med selveste juleglæden, som spredes der, hvor han tænder juletræet ved hjælp af et lille lys, han bærer i sin hat. Lyset bruger han kun dér, hvor han kan høre, at børnene er søde og artige. Hører han, at forældrene skælder ud, så går han forbi - og her lader han således ikke juleglæden - eller julestemningen - indfinde sig. "Peters Jul" er siden udkommet i utallige versioner og oplag.

Santa Lucia

Santa Lucia er skytshelgeninde for byen Syrakus. Hun var umådelig from, og ønskede ikke at gifte sig, hvorfor hun blev angivet som kristen af sin (forsmåede) forlovede. Myndighederne fik arrangeret, at hun skulle anbringes i et bordel - men da man kom for at hente hende, lod hun sig ikke rokke. Senere blev hun henrettet under forskellige pinsler. Skikken med Lucia-optog og Lucia-brud er importeret fra Sverige under Anden Verdenskrig med meget aktiv medvirken fra Foreningen Norden

Topfigurer til juletræet    

Topfigurer til at sætte øverst i juletræet kan have mange forskellige former. Nogle af de første afbildninger af juletræer kan have en juleengel, en slags Christkind, der kom med gaver til artige små tyskere. En stork var også en mulighed - på grund af forbindelsen mellem storken og den kristne juls højtideligholdelse af Jesu fødsel.

Senere i 1800-årene kan man også træffe på udklippede nisser, med kat, grød, mm, samt den stjerne, som de fleste uden tvivl anvender i dag. Stjernen kan opfattes som Betlehemsstjernen, den lysende ikon, der viste de hellige tre konger vej til Jesus-barnet. Man kan imidlertid også se "top-spyd" af farvet eller sølvskinnende glas. Denne form for topfigur synes tidligere at have været populær til fagforeningsjuletræer.

Øl

At der skal særligt øl til i julen, er måske én af de ældste juletraditioner, der fortsat er i brug.

Allerede i vikingetiden synes øl og jul at have været forbundet - selv om kilderne til datidens jul er temmelig sparsomme. Den eneste kendte førkristne kilde om julen omtaler, at der "drikkes jul" - ikke at der "holdes jul" som i dag

Julepapir

Julegavepapir blev først kendt sidst i år 1800 og i begyndelsen af år 1900  samtidig med industrialiseringen.

I starten var det glanspapir, med forskellige stærke farver påtrykt. På det tidspunkt var der ikke mange trykkerier som kunne producerer denne form for papir, og så var det en meget dyr vare.

Senere begyndte man at trykke farver på almindeligt hvidt papir, således at alle kunne være med.

Som vi kender det i dag, er selve indpakningen en stor del af salgsmomentet hos producenten og forretningerne.

Julekort

Før i tiden var det meget almindeligt at sende julekort til venner og bekendte. Hermed menes de gode gamle papir julekort. I dag er mange gået over til at sende julekort som e-mail, hvilket også er godt nok. Men et godt "gammeldags" papir julekort, som postmanden kommer med, er at foretrække.

Første gang vi kender til julekort herhjemme, er omkring 1870. Disse kort kom fra Tyskland, hvor de også var produceret.

I Starten af 1880'erne begyndte vi også at producere julekort. Det var det københavnske firma Levison, som var de første til at producere danske julekort. 

Verdens første julekort

Næsten samtidig med at det første frimærke blev lanceret i 1840, begyndte man at trykke julekort. Det var i 1843 i England. Dette julekort opbevares den dag i dag, på British Museum i London